By ogm | Published:
september 13, 2010
Offentligt foredrag ved Ole G. Mouritsen
Vissenbjerg Bibliotek, 8. september, 2010, kl. 19.00-20.30. Se plakat
By ogm | Published:
september 9, 2010
Søndag den 12. september , kl. 20.25 – DR2 med kanonføde: Anne Hjernøe – hende fra ‘Anne Mad’ – har fået et nyt køkken. Et transportabelt udekøkken, hvor hun laver “kanon føde” med en masse gode danske råvarer, som har det til fælles, at de er rigtig sunde og gode for os. Vi spiser dem bare alt for lidt. Søndag klokken 20.25 handler det om alt godt fra havet. ‘Kanon Føde’ serverer også en stribe rejseberetninger fra videnskabens verden. Ann Marker besøger danske forskere, der på forskellig vis er ved at gøre sig endnu klogere på, hvilken betydning fisk, tang og skaldyr kan have for vores sundhed og helbred.
By ogm | Published:
august 24, 2010
Et internationalt symposium med titlen Seaweeds for Human Consumption, Bioactive Compounds, and Combating of Diseases afholdes 26-27. august 2010 på Carlsberg Akademi i København
Poster
Program
Menu for frokosten med tang
Billeder
By ogm | Published:
april 6, 2010
Tang på menuen – Havets grøntsager
Foredrag v. Ole G. Mouritsen
22. april 2010, kl. 19.30
Sted: Sprogcenter Midt/AOF – Toldbodgade 29-31 – 8600 Silkeborg
By ogm | Published:
april 6, 2010
Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab
Forelæsning ved Ole G. Mouritsen: Alt godt fra havet – nu med tang
23. april 2010, kl. 20-22
By ogm | Published:
marts 21, 2010
DR2, Mandag den 22. marts, 2010, kl. 14.00
By ogm | Published:
december 6, 2009
Tang – grøntsager fra havet har modtaget Gourmand World Cookbook Awards 2009 for bedste danske bog i to kategorier: Best Fish and Seafood Book og Best Book for Food Professionals Omtale i TV2 Nyhederne 5. januar, 2010
By ogm | Published:
september 1, 2009
Nexø Sushi inviterer i samarbejde med LAG-Bornholm og Regional Madkultur til en tema-aften om ”Sushi – Lidenskab og Videnskab” fredag d. 11. september kl. 19.00 til ca. 21.00 i Gudhjem Mølle
Aftenen byder på et spændende foredrag om sushi og tang, ledsaget af forskellige smagsprøver på begge dele. ”Vi har inviteret Ole G. Mouritsen til at komme og fortælle om sushi, og brugen af tang i mad, som jo er den ingrediens i sushi, der adskiller sig mest fra det vi normalt spiser. Ole G. Mouritsen er professor i biofysik ved Syddansk Universitet og interesserer sig bl.a. for historien og videnskaben bag japansk mad, og han er forfatter til bøgerne ”Sushi – lidenskab, videnskab & sundhed” og ”Tang, Grøntsager fra havet.” Læs mere om hans bøger på www.sushibog.dk og www.tangbog.dk.
Udover foredrag servers der både sushi og andre specialiteter med tang.”Vi vil gerne være med til at reklamere lidt for tangens egenskaber som fødevare. I Asien er tang en vigtig ernæringskilde, men det er en overset ingrediens i den vestlige verdens køkkener, selvom det både er meget sundt og velsmagende, og kan anvendes på rigtig mange måder. Til sushi bruges plader af noritang, som er en rødalge, der dyrkes i Asien, men tang behøver slet ikke være så eksotisk, for vi kan sagtens spise af den tang som vokser i danske farvande og rundt om Bornholm”, fortæller Marianne Aarup fra Nexø Sushi.
”Nogle rynker nok på næsen ved tanken om at spise tang, fordi de tænker på den tang som ligger og rådner i strandkanten, men det vil jo svare til at tænke på kompostbunken eller skraldespanden hver gang vi snakker om mad”, siger Marianne Aarup. ”Tang har været en vigtig del af vores forfædres kost, og en del af grundlaget for udviklingen af menneskets centralnervesystem, og forskning tyder på at tang er en af de fødevarer, som kan have en gavnlig effekt på vor tids livsstilssygdomme.”
Arrangementet koster 175 kr. pr. person, og du kan reservere billetter hos Nexø Sushi på tlf. 27 94 67 95. Læs mere her
By ogm | Published:
juli 29, 2009
For femte gang sliber København bestikket og går til bords, når madfestivalen Copenhagen Cooking afholdes over hele byen. Programmet for festivalen er netop blevet klar, og i år er der 65 events for de madglade. Fra øl og østers over børnevenlige madoplevelser til det ypperste gourmet, byen har at byde på.
Festmiddag med tang
Ole G. Mouritsen, professor dr.scient og forfatter til bogen; Tang – grøntsager fra Havet, Det Danske Gastronomiske Akademi og Meyers Madhus sætter fokus på tang. Ved denne festmiddag vil du møde tang og tangprodukter fra Danmark og verden i en perlerække af retter: supper, fisk, skaldyr, sushi, salater, ost, is og chokolade. Måltidet vil indgå i en fortælling om tangens kulturhistorie, dyrkning og høst, gastronomiske anvendelsesmuligheder og ikke mindst tangens fremragende ernæringsprofil.
Vi spiser alt muligt fra plante- og dyreriget, men hvad med et andet stort rige: Algerne? Selv om algerne står for langt størstedelen af den organiske produktion på jorden, indgår de næsten ikke i kosten i den vestlige verden. De store havalger, tangen, er derimod en vigtig del af kosten i Østen. Tang var en del af vores forfædres kost, og tang og alger er kilden til mange af de gode næringsstoffer i føde fra havet: mineraler, sporstoffer, proteiner, vitaminer, sunde fibre og flerumættede fedtstoffer.
HVOR: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N
HVORNÅR: Fredag den 28. august 2009 fra 18.00-ca.23.00
HVEM: Ole G. Mouritsen & Meyers Madhus
Pris: 795 kr. (inkl. drikkevarer). Billetter købes via
Meyers Madhus