Blæretang
Avocado
Citron
Grøn og/eller lilla shiso
Syltet ingefær (gari) i egen saft
Wasabi-pulver
Frisk blæretang høstes i rent vand. De yderste skud, ca. 2-3 cm lange, evt. med blærer, klippes af og vaskes i saltvand. Skuddene blancheres i kogende vand ganske kort, hvorved de skifter farve fra gulbrun til lysegrøn (se billedet nedenfor). Skuddene afkøles i isvand, aftørres og lægges i lidt citronsaft. Avocado skrælles og skæres i terninger. Terningerne vendes i en lage af lidt wasabi-pulver opløst i saften fra syltet ingefær sammen med lidt hakket ingefær. Grønne og/eller lilla shiso-blade hakkes i stykker og vendes let med avocadoterningerne. Blæretangen blandes i og salaten serveres pyntet med nogle få af de grønne blæretangsskud.