For femte gang sliber København bestikket og går til bords, når madfestivalen Copenhagen Cooking afholdes over hele byen. Programmet for festivalen er netop blevet klar, og i år er der 65 events for de madglade. Fra øl og østers over børnevenlige madoplevelser til det ypperste gourmet, byen har at byde på.
Festmiddag med tang
Denne middag afholdes i samarbejde med det Danske Gastronomiske Akademi.
Se menuen her.
Ole G. Mouritsen, professor dr.scient og forfatter til bogen; Tang – grøntsager fra Havet, Det Danske Gastronomiske Akademi og Meyers Madhus sætter fokus på tang. Ved denne festmiddag vil du møde tang og tangprodukter fra Danmark og verden i en perlerække af retter: supper, fisk, skaldyr, sushi, salater, ost, is og chokolade. Måltidet vil indgå i en fortælling om tangens kulturhistorie, dyrkning og høst, gastronomiske anvendelsesmuligheder og ikke mindst tangens fremragende ernæringsprofil.
Vi spiser alt muligt fra plante- og dyreriget, men hvad med et andet stort rige: Algerne? Selv om algerne står for langt størstedelen af den organiske produktion på jorden, indgår de næsten ikke i kosten i den vestlige verden. De store havalger, tangen, er derimod en vigtig del af kosten i Østen. Tang var en del af vores forfædres kost, og tang og alger er kilden til mange af de gode næringsstoffer i føde fra havet: mineraler, sporstoffer, proteiner, vitaminer, sunde fibre og flerumættede fedtstoffer.
HVOR: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N
HVORNÅR: Fredag den 28. august 2009 fra 18.00-ca.23.00
HVEM: Ole G. Mouritsen & Meyers Madhus
HVORNÅR: Fredag den 28. august 2009 fra 18.00-ca.23.00
HVEM: Ole G. Mouritsen & Meyers Madhus
Pris: 795 kr. (inkl. drikkevarer). Billetter købes via Meyers Madhus
Se også AOK: Festmiddag med tang